Outdoorbukser skal man bare have med på vandreturen og har du først købt et par, har du ikke lyst til at gå i andet. Vi i Friliv.dk går ikke i andet. De fås i forskellige former, størrelser og bliver lavet i alle mulige materialer.
Outdoor bukser gør turen bedre
Det er sket flere gange at en uerfaren vandrer har gjort sig klar til vandreturen med den rigtige rygsæk, et par gode sko, grejet i orden og så et par cowboybukser på benene. Ja det er sket og vedkommende føler ikke noget specielt første dag og måske ikke anden dag. Men tredje dag bliver det slemt. For når vi går, så gnider stoffet mod huden, specielt mellem lårene, og det lærer man virkelig på den hårde måde, hvis ikke man har de rigtige bukser på. Vandrebukser er lavet på en sådan måde og i materialer, så de forhindrer, at dette sker.
Outdoorbukser bliver lavet i mange forskellige materialer, lige fra bomuld til polyester og ofte en blanding af forskellige typer. Nogen er med strækstof mens andre er lavet i ekstra tykt stof. Ofte er der mange lommer i sådanne bukser, og det er meget praktisk til kort, kompas og andet gear man skal have ved hånden.
Hvad skal jeg vælge?
Som med så meget udstyr er der ikke et entydigt svar på dette spørgsmål. Det er meget afhængigt af dine behov. Skal du ud og klatre, så laver f.eks. Montane en del vandrebukser med stræk og seler, som sidder godt og giver en fantastisk bevægelsesfrihed. Haglöfs laver mange forskellige vandrebukser og f.eks. deres Rugged II er rigtig gode til de kolde ture. De har en ekstra slidstyrke men vejer en del i forhold til andre bukser.
Et par gode huskeregler kan dog nævnes. Find bukser, som er svedtransporterende og tørrer hurtigt. Hvis de er vandtætte, skal der være god åndbarhed. Skal du vandre i meget kuperet terræn eller direkte op og klatre, så er bukser med strækstof at foretrække.
En ting er dog helt sikkert. Gode bukser er fuldstændigt uundværlige og de rigtige bukser kan gøre forskellen mellem en god eller træls vandretur. Køb et par ordentlige vandrebukser. Det vil du ikke fortryde.