Forestil dig at løbe eller gå langt i bar overkrop ved en given temperatur. Hvis du er en af dem en sådan tur vil give sved på overkroppen, kan selv det vildeste regntøj ikke sende sveden væk fra kroppen hurtigt nok. Det er altså ikke regntøjet der er noget i vejen, men blot det faktum at du sveder meget.
Nu vi er ved åndbarheden kan vi lige tage selve målingen af åndbarhed her. Åndbarhed måles i g/m2/24 h, altså den mængde vand, i form a damp, et tekstil er i stand til at sende ud gennem sig på én m2 på ét døgn. Så langt så godt. Der findes desværre ikke en anderkendt testmetode for dette som hele branchen anvender og der er forskel på det resultat du får, hvis du tester med decideret vand på indersiden eller hvis du - og mere reelt - tester med damp.
Derfor kan det være svært at sætte beklædning fra forskellige producenter op mod hindanden, men alene de enkelte producenters beklædning for sig.
De fleste kender begrebet vansøjletryk for regntøj. Vandsøjletrykket er mere reelt at sammenligne på tværs af producenter, end åndbarhed er, men husk at vandsøjletrykket kun tager højde for metervarens evne til holde en given mængde vand ude. Altså siger det intet om sømmenes evne til at holde vand ude, altså om de er tapede eller på anden måde efterbehandlet. Vandsøjletrykket måles i mm og tallet foran angiver den mængde vand i en cylinder ovenpå metervaren der skal til, før vandet bryder igennem.
Har du spørgsmål til regntøj er du meget velkommen til at kontakte os.